Menu

Træner-rekruttering

Når vi i Brønshøj Boldklub rekrutterer trænere til vores ungdomsafdeling, så sker det efter en række forskellige trænerprofiler. Denne afhænger af aldersgruppen og niveauet for de respektive hold.

Følgende er de parametre vi rekruttere på baggrund af:

  • Værdier. At den enkelte træner/leder kan identificere sig med klubbens værdier, og overholde/efterleve disse.
  • Menneskelig indsigt. At den enkelte træner/leder til enhver tid, kan sætte sig ud over sig selv, og forholde sig til den enkelte spillers liv og virkelighedsopfattelse, og videreudvikle spilleren, der hvor han er.
  • Faglighed. At den enkelte træner/leder har de fornødne faglige kompetencer som kræves, til den respektive rolle vedkommende skal udfylde.
  • Ansvarlighed. At træneren er stabil og forbereder sig til alt i klubben, samt at træneren ønsker at indgå i det samlede træner team og klubben som helhed.

Personlig udvikling

I Brønshøj Boldklub vægter vi den personlige udvikling ved alle ansatte højt. Dette kommer til udtryk gennem følgende punkter.

  • Store trænerdag: Fodboldfaglige oplæg intern og ekstern, med diskussioner, som udfordrer og udvikler den enkelte træner.
  • Løbende møder med BUUT.
  • Træneruddannelse (DBU`s træneruddannelse/Andet)
  • Medarbejderudviklingssamtaler med talentchefen/BUUT 1-2 gange årligt.
  • Supervision af træning af BUUT.
Luk