Menu

Trænerrokade i Talentcenter

image
18. marts 2022 kl. 15:17
Talentcenter har igennem en længere periode ønsket at oprette en stilling som chefscout og nu er det rigtige tidspunkt kommet. Samtidig leder vi også efter trænere til nogle af vores hold.
Tidligere U15-T cheftræner Simon Muldtofte Olsen er blevet flyttet over i denne rolle. Simon er uddannet indenfor scouting, gennem DBU's talent-ID uddannelse. Simon skal have fuld fokus på at strukturere og implementere  klubbens interne og eksterne scouting-setup, hvilket er endnu et stort skridt i den rigtige retning for vores ungdomsafdeling.
Til at overtage positionen som U15-T cheftræner, har vi fået vores tidligere talent-træner Kenneth Jacobsen tilbage, efter et kortere ophold i Allerød. Kenneth er uddannet B-licens træner og kender klubbens træningsmetoder samt spillestil og det vil gøre det nemt at overtage vores U15-Talent trup.
Vi ser os stadig om efter en ny U13-T cheftræner samt assistenttræner. Lige nu er det en opgave som bliver varetaget af klubbens A-licens træner Jesper Mathiesen. 
Derudover har vi også besluttet at Jesper Mathiesen indtil sommer, skal have det fulde ansvar for klubbens U19-T hold. Det er aldrig det mest optimale at skulle have to hold, men vi mener at det er det rigtige for klubben lige nu. Her leder vi efter en assistenttræner som kan støtte op i den travle hverdag.
Talentcenter søger også efter vores nye målmandstræner. Vi har været i dialog med enkelte emner, men der er ikke noget på plads endnu. Det er noget vi prioriterer højt at få løst i den nærmeste fremtid.
Luk