Menu

Status på Talentcenter

image
Jesper Mathiesen
10. februar 2022 kl. 16:29
Talentcenter holdene har nu været i gang med træning i en måneds tid. Der har både været afgang og tilgang og det er jo nok sådan det altid vil være, måske er vi endda ikke færdige på den konto endnu. Der er et par spillere der er ude og prøve sig af i større klubber og der er selvfølgelig en chance for at de stadig er BB spillere når deres forløb er afsluttet.
U13-T er en smal gruppe lige nu, efter afgang fra David Jørgensen og Sakarye Bacade. Begge spillere er vi kede af at miste da det er pga. familie flytninger, det er to meget talentfulde spillere vi har mistet her. Vi er hele tiden på udkig efter nye spillere og vi er sikre på at der nok skal komme nydt blod til. Indtil da vil vi især benytte os af spillere fra U12 og U14.
U13-T piger er kommet godt fra land med deres nye træner Ali Al-Ansari. Man har mistet holdets helt store profil til en større klub, men det virker til at det faktisk får de andre piger til at vokse. Der er rigtig mange dygtige piger på holdet og flere af dem er faktisk kun U12 spillere. Det bliver spændende at følge pigerne som igen skal prøve kræfter med de bedste pige klubber på Sjælland. 
U14-T er blevet væsentlig forstærket med flere dygtige spillere og det har gjort at vi har en rigtig fin trup med god bredde. Vi har fået Gustav Rosenstrand og Isak Jajovski fra B73 Herlev, vi har fået to tidligere FIX spillere i form af tvillingerne Alvin og Theon Asp og vi har yderligere en spiller i prøveforløb. Efter vi mistede et par fine spillere til FA 2000 og B93 i sommers, har disse tilgange virkelig rykket os i den rigtige retning på denne årgang og vi tror på at holdet kan drille mange af de andre hold de skal møde i liga 2.
U15-T er også ret smalle lige nu. Vi har mistet Abbas Thair som har ønsket at bruge mindre tid på fodbolden og derudover har vi Digambar Saud som lige nu er på prøve i Hvidovre IF. Begge spillere var bærende kræfter på vores U15-T hold i efteråret. Vi har dog også fået en ny spiller i form af Dhurgam Soghir som er kommet til fra B93. Vi har valgt ikke at arbejde så hårdt på at gøre denne årgang bredere men også her arbejde lidt med at benytte spillere fra U14 og U17. Dette primært fordi at vi ved vi til sommer skal igennem en selektering, da det ikke er alle U15 spillere der får en plads i U17-T truppen efter sommerferien. De spillere der ikke får plads i Talentcenter vil blive tilbudt at spille videre hos U17 bredde.
U17-T er fortsat en meget bred og homogen trup. De er i fortsat udvikling og selvom vi har haft mange spillere fra årgang 05 afsted på efterskole, har de resterende spillere sammen med den meget talentfulde årgang 06 (1.års U17 spillere), virkelig gjort det godt. Vi glæder os til at se 06erne spille U17 som 2.års sammen med 07erne til sommer, men nu gælder det om at gøre en god figur i det næste halve år, således at vi får indrangeret U17 og U19 så højt som muligt til efteråret turnering.
U19-T har haft meget ustabil opstart hvilket vi absolut ikke er tilfredse med. Vi har desværre måtte frigive holdets mangeårige træner til andre opgaver i klubben, hvilket nok har gjort at truppen lige skal finde sine ben at stå på. Derudover har der været en del covid tilfælde og også et par længerevarender skal hos spillere der har betydet meget for holdet. Det begynder stille og roligt at tage form og den nye cheftræner er sammen med den sportslig ansvarlige Jesper Mathiesen, ved at skabe en trup som er ung(flere spillere er fra årgang 05) men også samtidig er spændende på individuel kvalitet. Det er også yderst positivt at vi har en 2.års U19 spiller fast med i 1.senior træningerne to gange ugentligt og i løbet af foråret håber vi at kunne sende flere op og prøve sig af. Det er også vigtigt at vi også her får præsteret godt i foråret så vi til efteråret får indplaceret U19 så højt som muligt efter sommerferien.
Alt i alt ser det spændende ud i Talentcenter, selvom vi gerne havde ønsket os mere bredde i U13 og U15 truppen. Vi ser frem imod nogle spændende år, hvor vi virkelig kan sende mange dygtige spillere op i vores seniorafdeling. Forhåbentlig viser det sig at vi kan få mange spillere op i vores 1.senior trup i de kommende år, men det kræver hårdt arbejde fra samtlige spillere og bevidsthed om at man i visse perioder vil ofre andre ting i tilværelsen for at blive så dygtig som muligt til fodbold.
Luk