Nyt fra ungdomsafdelingen
Masser af vores hold har været i kamp i weekenden. U9-pigerne har været til stævne, mens den har stået på træningskampe og vinterbold for de andre.
Talentcenter:
U13-T drenge har i vinterbold været tilmeldt i en blød U14-række, for at udvikle spillernes evne til at kunne spille og tænke hurtigt imod spillere der er større og stærkere. Holdet har haft nogle gode oplevelser med det, der har dog også været en enkelt kamp hvor man blev overmatchet men ellers har det været super god læring.
I går spillede holdet ude mod BSF U14 og vandt 3-1. Holdet spillede en fremragende kamp, hvor man både fik givet alle spillere minimum en halvleg og hvor man havde fokus på at øve spillestilens fase 1 (udspil fra målmand) og fase 2 (Bagspil og positioner i opbygningsspil).
Det skal også nævnes at man havde to U12-spillere (Abdullah Ghulam & Khalid Dirsche) og to U11-spillere (Enes Osmani & Younes El Hassani) med til kampen, hvilket gør præstationen endnu mere fremragende.
U14 mod LSF
U14-T tabte 4-0 i en træningskamp mod LSF. Alle fire mål blev scoret i 2.halvleg. Første halvleg var helt lige, men LSF trak altså fra efter pausen.
U15-T tabte 6-3 ude mod Sundby Boldklub i en vinterbold kamp. Holdet førte ellers 3-2 ved pausen, men alt for mange individuelle fejl i opbygningsspillet gjorde at Sundby fortjent tog sejren.
U17 mod Lyngby
U17-T vandt 2-1 hjemme over Lyngby i en træningskamp. Her mødte man et hold som primært bestod af 2. års U17 spillere, hvor hvepsenes U17-hold, primært består af 1. års U17 spillere. Ikke alt var godt, men det er også en god kvalitet at have som hold, at man også kan vinde på dårlige dage.
U13-T pigerne var i en vinterbold kamp på besøg hos B93. Her mødte man et hold som på dagen var klart bedre og tabte 8-0. Specielt på det fysiske var B93 hvepsepigerne overlegne, men vi er klar over at lige nøjagtig fysik betyder rigtig meget i denne aldersgruppe for, om man vinder eller ej. Det kommer til at udligne sig på den længere bane.
Bredde-afdelingen:
U9 pigerne spillede et ministævne i Sundby Boldklub. Her vandt man alle tre kampen. Vi glæder os over at vi er ved at starte en ny spændende pige årgang op. Her gør vores ægte BB´er Henrik Jørgensen et stort arbejde i hverdagen.
U9 til stævne
U10 drengene mødte et stærkt Lundtofte hold og tabte 8-0. Det er ikke meget vi hæfter os ved resultaterne i disse årgange da vi ved at en enkelt eller to spillere kan gøre en kæmpe forskel i en periode hvor man skal gå fra 5v5 til 8v8. Holdet fik igen prøvet 8v8 formatet af, men der er et stykke vej endnu før årgangen er helt klar til at skulle konkurrerer på dette niveau endnu.
Og vores U12-hold spillede 3-3 mod LSF i en rigtig god kamp med masser af chancer.
U12 mod LSF