Kronborg Cup
U14-1 spillede søndag om 3.-4. pladsen mod Greve. Den ordinære kamp endte 0-0. Desværre tabte vi 2-3 i straffesparkskonkurrencen. Vi spillede helt lige op med et sammenspillet Grevemandskab, som i turneringen kun havde tabt 1-2 til den senere vinder af Kronborg Cup fra B93 Elite.
Det andet U14 hold, som deltog, endte med en flot bronze-medalje i deres playoff-gruppe.
Det tegner lovende for fremtiden, når spillestilen og relationen mellem spillerne har mere end syv dage i bagagen.
Derudover, havde spillerne nogle gode dage sammen rent socialt, hvilket naturligvis er fundamentet i vores fælles ambition om at skabe et tilbud til alle fodboldspillerne i vores bydel, uanset det fodboldmæssige niveau.
Alt i alt en kæmpe fornøjelse at være sammen med alle drengene i weekenden.
Tak til spillere for oplevelsen og forældrene for hjælpen med transporten.