Menu

Nyt trænerteam til kommende U23-trup

image Emrah Kahveci (tv.) og Cem Vardar (th.)
30. juni 2022 kl. 18:45
Brønshøj Boldklub kan nu præsentere vores nye trænerteam omkring den kommende U23- trup.

Vi har for den kommende sæson lavet en aftale med Cem Vardar og Emrah Kahveci. Vi glæder os helt enormt til dette samarbejde, og vi tror på at de to herrer, med deres spiller- og trænererfaring er de helt rigtige til at kickstarte dette projekt og arbejde hårdt på at videreudvikle vores unge spillere.

Vi har en målsætning om at forbedre vores setup og træningsmiljø omkring vores unge spillere, der skal i transition til seniorfodbold og de spillere, som stadig har ambitioner om at spille seriøst fodbold og forsøger at komme på højere niveau. Der står mere målrettet og hårdere træning på tapetet og derudover vil kravene til spillerne i truppen også forøges.

Cem Vardar har stor spillererfaring og har spillet rigtigt divisionskampe, blandt andet har han spillet i Fremad Amager og hos os i Brønshøj Boldklub. Emrah Kahveci har trænererfaring fra Nørrebro FF og senest har han været i en konsulentrolle i Hundige Boldklub.

Vi glæder os til at få sat dette projekt i gang, og der er masser af gode kræfter i klubben som vil støtte op om U23, så Cem og Emrah kan få tingene til at gå op i en højere enhed og leverer gode resultater ift. udvikling af træningsmiljø og udvikling af den enkelte spiller.

Planen med det kommende U23-hold skal fungere som vores 2. hold samtidig med at det skal gøre overgangen nemmere fra ungdomsspiller til seniorspiller.

U23-holdet skal i den kommende sæson spille i serie 1.

Luk