Menu

Ny U21 og U23 cheftrænere

image Poul Thillemann & Yankuba Ceesay
24. juni 2025 kl. 18:07
Velkommen til Poul Thillemann og Yankuba Ceesay

Det er med stor glæde at vi nu kan præsenterer vores nye U21 og U23 cheftrænere.

I takt med at klubben producerer flere egenudviklede spillere til vores seniorafdeling, har klubben valgt at oprette en  U21 trup. U21 skal være endnu en mulighed for vores unge spillere, hvor de kan videreudvikle sig og forhåbentlig tage de næste step der ligger foran dem. U21 kommer i høj grad til og samarbejde med vores U23, som fortsætter i det setup som vi har kendt de sidste par sæsoner.

Som U21 cheftræner har vi lavet en 2 årig aftale med Yankuba "Mal" Ceesay som har rødder i Gambia. Mal har selv spillet fodbold på højt internationalt niveau. Blandt andet har han CL kampe på CV´et for Estoniske JK Nomme Kalju. Mal har træner erfaring fra finsk fodbold, hvor han blandt andet har trænet hos KPV Kokkola academy og været en del af et trænerteam i Norrvalla FF. Mal er uddannet A-licens træner fra 2021, hvor han uddannet sig i Frankrig.

Som U23 træner har vi lavet en 1 årig aftale med Poul Adrian Thillemann. Poul har mange års erfaring med både herre og kvinde fodbold. Tidligere har Poul trænet herresenior fodbold i Allerød. Poul kommer også fra en årrække med damefodbold, hvor han har været en del af BSF og deres bedste damehold. Senest har Poul været en del af kvinde fodbolden i Svogerslev, hvor han har haft en tværgående rolle omkring deres sjællandsserie og 2.divisions hold. Poul er uddannet B-licens træner gennem DBU´s uddannelses system.

Jesper Mathiesen fortæller; Vi tror på at de to herre er de helt rigtige til både at starte vores U21 setup op, samt fortsætte den positive udvikling som U23 har været inde i de seneste par sæsoner. Begge har store menneskelige og taktiske kompetencer, derudover tror vi på at de er et perfekt match, ift. at arbejde ud fra klubbens strategi omkring fælles spillestil og vores ønske om at have et miljø hvor spillere der ønsker og udvikle sig kan arbejde for at nå deres mål. Jeg glæder mig enormt meget til dette samarbejde, jeg er sikker på at vi får to trænere som er hårdtarbejdende, seriøse og tror på det lange seje træk.

Luk