Velkommen til Freja
Freja har en baggrund indenfor fysioterapi og folkesundhedsvidenskab, hvor hun har arbejdet med mange forskellige målgrupper og været med til at starte og udvikle projekter. Dertil har hun en lang historik indenfor foreningslivet som både fodboldspiller og træner. Pigekoordinator-rollen er en del af det Sociale partnerskab (KFF) og Get2sport-indsatsen (DIF), som handler om at inddrage flere i foreningslivet og understøtte foreningsarbejdet i udsatte boligområder.
”Jeg har selv spillet fodbold på mange forskellige niveauer. Noget af det der har været gennemgående for mig, var det sociale fællesskab som sporten danner ramme for, det frirum som sporten kan give og muligheden for at udvikle sig både sportsligt, sociale og individuelt. Det vil jeg gerne være med til at give andre unge piger, der har lyst til at spille fodbold” – Freja Boysen, pigekoordinator i Brønshøj boldklub
I er altid velkommen til at tage fat i Freja hvis I har inputs eller spørgsmål til pigeafdelingen.
Konkret arbejder Freja med:
- Koordinere og udvikle den samlede pigeindsats
- Rekruttere og understøtte frivillige
- Etablere samarbejde med områdets aktører