Tidligere BB-bomber fyldte rundt
I en alder af blot 18 år fik Patrick Tronborg sin debut på 1. holdet den 18. marts 2000 hjemme mod Tårnby. En kamp Brønshøj vandt 2-0. Det skulle blive den første af mange kampe.
I alt blev det til 236 kampe og 79 mål for 1. holdet. Det vidner om en særdeles målfarlig herre, hvilket også gav ham kælenavnet ”Tronaldo” blandt klubbens fans. Nogle af Tronborgs mange mål - 12 styks - var i sæsonen 2009/10, hvor han var med til at rykke op i 1. division.
Det flotteste af Tronborgs mål kom i pokalkampen hjemme mod AaB i september 2008. Drømmekassen kan du se her på TV-billederne fra TV Bella.
Der er ingen tvivl om, at Tronborg var god i Brønshøj. Det kan man bl.a. se på listen over spillere, som har modtaget Fiduspokalen (gives efter tre sejre i træk). Her har Tronborg tre gange fået Fidusen.
Udover at være aktiv på banen, så har Tronborg også prøvet at stå på sidelinjen. Bl.a. som træner i FIX og ungdomstræner i Hvidovre.
Tronborg er dog også stadig i gang med fodbolden, da han i denne sæson har været en del af klubbens 40+ hold.
Til sidst er der kun at ønske Patrick ”Tronaldo” Tronborg er stort tillykke med de 40 år.
HURRA-HURRA-HURRA-HURRA-HURRA FÆRDIG!