Skønt efterår, del 3
Bredde: U13-piger
U13-pigerne har haft et habilt forår, hvor det blev til lidt af dele. Med tre sejre, to uafgjorte og fire nederlag blev det til en fin placering i midten af tabellen.
Talent: U13-drenge (rækkevinder)
U13-drengene har været flyvende her i efteråret, hvor det blev til ni sejre ud af 10 mulige. De sikrede sig allerede rækkesejren 2-3 runder før tid. Og det eneste nederlag i sæsonen kom i den sidste kamp, hvor kampens resultat var ligegyldigt.
Stort tillykke til U13-drengene med rækkesejren.
U13-T har flyttet sig helt enormt de sidste 3 måneder og skal i VinterBold til at prøve kræfter med et højere niveau. De har rykket sig på deres parathed og fokusering, på deres taktiske forståelse og de er kommet i en bedre fysisk forfatning. Holdet vandt deres række suverænt og vi ser frem til at blive matchet hårdere i den kommende tid, fortæller Jesper Mathiensen, børne- og ungdomsudviklingstræner i Brønshøj Boldklub.
Bredde: U14-piger (rækkevinder)
U14-pigerne fik en ordentlig snitter i deres første kamp, men sidenhen har de ikke set sig tilbage og i sæsonens syv andre kampe endte det med fem sejre og to uafgjort.
De lå længe og kæmpede med Hvidovre om 1. pladsen, som blev sikret i sidste runde, da FC Damsø blev besejret 4-1 i Tingbjerg.
Stort tillykke til U14-pigerne med rækkesejren.
Der samarbejdes med Boldklubben Fix om dette hold.
Talent: U14-piger
U14-talentpigerne har de i denne sæson fået lov til at bide skeer med de bedste pigehold i Danmark. Det har ikke været nemt, men kæmper det bedste de har lært.
Samtidig kan vi glæde os over en succesoplevelse i Italien, hvor U14-pigerne fik sikret sig en flot 2. plads - og pokal - ved Verona Cup. Det kan du læse mere om her.
Der samarbejdes med Boldklubben Fix om dette hold.
Bredde: U14-drenge
To hele har vi i U14-bredde.
For det ene hold blev det til en fin 3. plads i rækken - kun to point fra 2. pladsen. Fremad Amager på 1. pladsen kunne ingen indhente, da de vandt alle deres 10 kampe.
Det var en svær start på sæsonen, hvor de tre første kampe blev tabt. Men det blev så til fire sejre og en uafgjorte i de syv sidste kampe.
For det andet hold blev det også til en 3. plads. Her har sæsonen budt på godt spil.
Der samarbejdes med Boldklubben Fix om dette hold.
Talent: U14-drenge
U14-drengene er blevet testet i denne sæson, men har klaret det rigtig godt og sikrede sig en fin placering i midten af tabellen.
Der samarbejdes med Boldklubben Fix om dette hold.
Udtalelse om U14-årgangen fra Jesper Mathiesen:
U14 piger og drenge er en del af vores samarbejde med Boldklubben Fix. Samarbejdet har i det store hele fungeret rigtig godt og vi står over for en snarlig evaluering de to klubber imellem. U14-2 pigerne endte som rækkevindere. U14-T piger har haft et udfordrende efterår, men selv om resultaterne ikke har været som håbet, så har pigerne været inde i en fortsat god udvikling.
U14 drengene er ligesom pigerne lykkedes rigtig godt med sammenlægningen. U14-T ligger lunt i midten af liga 3 rækken og U14-2 og U14-3 spiller god fodbold og ligger også fint til i midten af deres rækker, samtidig har begge vores U14 træningstrupper stor fokus på at fungerer socialt efter sammenlægningen.
Samtidig har vi - sammen med Fix - haft to hold til Kronborg Cup. Her var begge hold med helt fremme og kæmpede om bronzemedaljer. Der kan læses mere om turen til Kronborg Cup her.
Talent: U15-drenge
Pointmæssigt har det været svært for U15, men der har været mange positive takter alligevel.
Bredde: U17-drenge
Det blev til en ganske fin midterplacering i en sæson, der bød på mange tætte kampe, der sagtens kunne være endt anderledes.
Jesper Mathiesen siger om U17-breddeholdet: "U17-2 arbejder på at fastholde vores unge spillere, som lige nu ikke er i loopet til vores T-trup, men vi er bevidste om at der kan være nogle der kommer med et afgørende ryk i deres udvikling i den kommende tid, som kan gøre at de bevæger sig tættere på vores T-trup. Her spiller vores scout en stor rolle, da den interne scouting fylder rigtig meget hos ham og hos klubben generelt."
Talent: U17-drenge (rækkevinder)
I sidste runde blev det til en 4-1 sejr over B93. Den sejr betød en 1. plads til U17 og en oprykning til Øst 2. Samtidig er har der også været succes i pokalturneringen. Her blev det til en straffesejr over HIK - fra divisionen - i 4. runde.
Stort tillykke til U17-drengene med 1. pladsen og oprykningen.
På U17 er vi stille og roligt i gang med at gøre spillerne klar til seniorfodbolden. De skal gøres bevidste om de fysiske krav i spillet og de skal gøres bevidste om hvad der skal til for at kunne slå igennem på vores flagskib. U17 er rykket op i Øst 2, da de endte som rækkevindere, endnu bedre er det at vi har fået integreret flere af vores årgang 07 spillere som virkelig har gjort det godt og fået masser af spilletid. Det skal de give videre til næste år, til de spillere der kommer op fra U15, fortæller Jesper Mathiesen.
Bredde: U18-piger
Der var desværre ikke nok hold i København til at fylde en U18-række op. Men så er det heldigt, at U18-pigerne kunne overføres til DBU Sjælland.
Det betød, at pigerne skulle på nogle lange tur til bl.a. Slangerup og Faxe. Men det gjorde ikke noget, og pigerne har haft en god sæson, hvor de sluttede på 3. pladsen. Og her var man kun tre point fra 2. pladsen.
Talent: U19-drenge
U19-holdet var i en stærk række, men gid stadig efter oprykning. Dette glippede desværre, da man sluttede et point efter 2. pladsen, der gav oprykning til Øst 1.
Til gengæld kan U19 glæde sig over videre avancement i pokalen, da de slog Hvidovre - fra divisionen - på straffespark. Dermed er hvepsene klar til 5. runde.
Jesper Mathiensen siger følgende om U19: "Ligesom med U17 er vi i gang med at forberede U19 til seniorbolden. På U19-T har vi arbejdet med en meget stor trup på hele 34 spillere. Vi har fra start haft taget et valg om at alle spillere skulle i spil i øst 2 rækken. Derudover har vi haft U19 spillere med i U23 kampe og i 3.senior kampe og flere spillere har fået masser af spilletid i U21 kampe. Dette er godt for deres udvikling, så de vender sig til den lidt mere fysik der er i disse kampe. U19 endte som delt 3er i tabellen i øst 2, hvilket vi er meget tilfredse med."