Mangeårig BB-fan gået bort
Melitha og Leon Rømer
Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om Melitha Rømers dødsfald den 7. juni. Hun var måske vores ældste fan.
Melitha blev født i 1924 og lige siden sønnen Leon Rømer begyndte som lilleput på Rådvadsvej i 1968 har Melithas hjerte banket for hvepsene. Men det sidste slag med hvepsehjertet var den 7. juni, da hun om aftenen sov stille ind.
Sønnen Leon, som i øvrigt har spillet tre kampe for førsteholdet, fortæller, at Melithas nok sidste store glædesudbrud kom, da han kunne fortælle hende om 5-1 sejren om Union den 4. juni.
Melitha var hyppigt i Tingbjerg og har haft rigtig mange gode oplevelser. Hun har altid følt sig godt behandlet, når hun har været ude for at se Brønshøj.
Melitha bisættes i Brønshøj Kirke onsdag den 22. juni kl. 13.
Æret være hendes minde!