Menu

Det kan blive et godt efterår

image
19. oktober 2022 kl. 09:30
Det kan blive et ganske glimrende efterår for flere af moderklubbens hold. Hele syv hold har enten vundet eller har mulighed for at vinde deres række, mens to hold kæmper med om oprykning.

4. senior
I serie 5 befinder vores 4. hold sig på 2. pladsen, som giver oprykning. Der resterer tre kampe, hvor den næste spilles i dag - 19. oktober kl. 19.30 - hjemme mod FB. FB befinder sig på 3. pladsen og vil forsøge at fravriste hvepsene oprykningspladsen.

De resterende to kampe er hjemme mod topholdet fra KFB og i sidste runder venter Fremad Valby, der pt. befinder sig på 6. pladsen.

M+32
Vores +32-hold har allerede vundet deres række - Række 1 for 7M +32 - og har været ganske suveræne i denne sæson. Før den sidste runde har de fem point ned til nummer to - Vanløse.

Alle syv kampe er blevet vundet i denne sæson og det kan blive otte ud af otte, når de den 24. oktober kl. 19.30 møder Tårnby FF i sidste runde. Tårnby FF befinder sig på sidstepladsen og har kun scoret otte mål. Vores eget hold har banket hele 36 bolde i nettet.

M+40 7M
Før sidste runder befinder Rohdes mandskab sig på 2. pladsen med 20 point. Lige foran dem finder vi Skovshoved, som har 21 point.

I sidste runder mødes de to hold i Tingbjerg den 27. oktober kl. 19.30 i en direkte kamp om førstepladsen i Mesterrækken.

M+50
I en meget tæt række, hvor der eksisterer to runder, kan hele fem af de seks hold stadig vinde rækken. Bedste udgangspunkt har vores +50-hold, som befinder sig på 1. pladsen med 15 point.

Men skal de blive rækkevinder, så kræver det sejre i de to sidste kampe mod Hekla og Hellas. Kampen mod Hekla spilles den 26. oktober kl. 19.30 på udebane. Den første kamp mellem de to hold endte med en 6-4 sejr til os.

I sidste runder - 29. oktober kl. 10 - møder vi Hellas på hjemmebane.

M+55
+55-holdet er kun en sejr fra at blive rækkevinder. Pt. befinder de sig på 2. pladsen - et point efter B1908. Men 8’erne har spillet alle deres kampe, mens vi stadig mangler to kampe.

Den første af disse spilles den 20. oktober kl. 20.30 ude mod SSB. SSB b-Tefinder sig på sidstepladsen efter at have tabt alle kampe i denne sæson. Så der er gode chancer for, at hvepsene med en runde tilbage kan fejre rækkesejren.

Men skulle det glippe mod SSB, så venter endnu en mulighed hjemme mod Vigerslev den 25. oktober kl. 19.30.

U19-T, drenge
Med en runde tilbage befinder U19-holdet sig på 4. pladsen blot et point fra oprykning. Desværre kan de ikke selv afgøre det og er afhængig af resultaterne i to kampe.

Brønshøj skal i sidste runde spiller hjemme mod Hillerød den 30. oktober kl. 16. Samtidig skal de håbe på en sejr til Køge over Glostrup, mens Raklev skal snuble på hjemmebane på Brøndby. Alle kampene spilles samtidig.

U17-T, drenge
Ligesom for U19-holdet er der også kun en runde tilbage for U17-holdet. De unge hvepse befinder sig på 1. pladsen med fire point ned til B93, som mangler to kampe.

Netop i sidste runde møder vi B93 på hjemmebane den 28. oktober kl. 18. Her kan vi sikre os 1. pladsen og oprykning til Øst 2, hvis vi undgår at tabe. Kampen kan dog være uden betydning, hvis B93 taber hjemme til Vanløse den 24. oktober kl. 19.30.

U14-2, piger
Vores 2. hold hos U14-pigerne, som vi har i samarbejde med Fix, er på 1. pladsen med kun en runde tilbage. Efter syv runder har pigerne 14 point - samme pointantal som Hvidovre på 2. pladsen. Men hvepsene har en målscore på 27-13, mens Hvidovre har 16-0.

Derfor kan pigerne sikre sig 1. pladsen, hvis de vinder over FC Damsø på hjemmebane den 30. oktober kl. 10 eller hvis Hvidovre ikke vinder over Amager Pigefodbold samme dag blot fire timer senere.

U13-T, drenge
Vores U13-drenge er allerede suveræne vindere af deres række med ni sejre ud af ni mulige og en målscore på 62-5. Hele 11 point har hvepsene ned til rækkens nummer 2 - Vanløse. I går - 18. oktober - blev det til en 10-0 sejr ude mod Fremad Valby.

Drengene spiller den sidste kamp i sæsonen den 30. oktober kl. 16, når de hjemme møder Hvidovre.

Luk