70+: Flot sejr og hygge
Tingbjerg Ground lagde kunstgræs til en medrivende kamp mod AB Tårnby.
Det helt specielle ved vores hjemmekampe er støtten fra vores 25 tilskuere, som med Lille Thøger i spidsen kommer med gode og kloge vejledninger til spillerne.
Det var helt sikkert medvirkende til en BB-sejr på 6–3 efter 4–3 ved halvleg.
Efter kampen blev 2 af BB’s koryfæer med mange divisionskampe på CV’et – Torben Klüver og Ivan Meldgaard – fejret i anledning af fødselsdag, jubilæum og sågar giftermål.
Ibsen havde sørget for lækker frokost til begge hold efter kampen.
Eftertanke: Hvor er det dejligt som +70’er at have en legeplads og hyggeligt kammeratligt samvær, som vi har det i BB
Kim Høg Madsen