Menu

Unge spillere til Brønshøj

image Hjalte McGuire (tv.) og Nikolaj Andonovski (th.)
17. marts 2024 kl. 11:50
Vi har tilknyttet 18-årige Hjalte McGuire og 19-årige Nikolaj Andonovski, der kommer fra hhv. Fremad Amager og FA 2000.

”Hjalte er en ung og talentfuld spiller, som allerede har fået debut for Fremad Amager i 2. division. Han kan samtidig gå ind og dække flere pladser på fodboldbanen. Han har gjort det godt til træning og i træningskampen mod Avarta, og vi ser frem til at hjælpe ham med hans udvikling”, siger sportschef Thomas Ibsen.

Hjalte har trods sin unge alder fået masser af spilletid i U19-division samt fire kampe for Fremad Amagers divisionshold.

”Nikolaj er en ung midtbanespiller, der både er fysisk og teknisk dygtig. Det sidste så vi med oplægget til vores mål mod Herlev. Nikolaj har fået spilletid i et par kampe for FA 2000 og været på bænken til nogle af divisionskampene. Vi glæder os til at udvikle ham som spiller”, fortæller sportschef Thomas Ibsen.

Nikolaj har været med i de sidste par træningskampe, og som Ibsen siger, så stod han for en flot assist i kampen mod Herlev.

Sportschefen afsluttende bemærkning om Hjalte og Andonovski: ”De er begge spillere, som allerede nu presser sig på til holdet i forhold til turneringsstarten.”

Derudover har vi også rykket 17-årige Tristan Najeeb - fra egne rækker - op i førsteholdstruppen.

Luk