Menu

Status på Horsebøg

image
24. februar 2022 kl. 16:56
I januar 2021 hentede vi forsvarsspilleren Andreas Horsebøg i Avarta. Desværre blev det kun til to kampe i hvepsetrøjen, før en slem skade ramte ham i udekampen mod FA 2000 den 20. marts 2021. Der har været stille omkring Horsebøg, men nu kan vi melde om godt nyt.

Det var en korsbånds- og ledbåndsskade, som Horsebøg fik i kampen på Frederiksberg i foråret 2021. Men efter en operation i november 2021, er han godt i gang med genoptræningen.

Sportschef Thomas Ibsen udtaler: ”Vi er rigtig glade for, at Andreas er tilbage og i fuld sving med genoptræningen. Vi forventer, at han vil være klar til at spille kampe igen i august eller september. Og han vil blive et kæmpeaktiv i truppen i næste sæson.”

Luk