Referat: Frem - Brønshøj
Kampens første forsøg kom efter ni minutters spil, da Frem forsøgte sig fra kanten med venstrebenet. Men Lucas Chang-Andersen havde helt styr på bolden, der strøg over mål.
Fem minutter senere kom vi frem til vores første chance, da vi fik kombinerede os igennem Frems venstre side, men det endte med et forkølet skud forbi mål. Kort tid efter var det Benjamin Riisgaards tur til at forsøge sig, men han sparkede lige på Frems målmand.
Ellers var det et stærkt Frem-hold, som var mest på bolden og i det 25. minut fik hjemmeholdet bragt sig foran. Bolden blev slået ind fra Frems venstre side, hvor den blev snittet videre ind til Jakob Klitsgaard. Her blev bolden nok tæmmet med hånden, inden Klitsgaard kunne banke kuglen i kassen bag en chanceløs Chang. 1-0 til hjemmeholdet.
Frems føring blev fordoblet mindre end 10 minutter senere. Et godt slået hjørnespark fandt Emil Schou Jørgensens pandebrask og han kunne heade Fremmerne yderligere foran. 2-0 til værterne.
Inden pausen kom vi frem til et forsøg mere fra distancen, men bolden sad lige på målmanden.
Frem kunne derfor gå til pause med en 2-0 føring. Men det var en 1. halvleg, hvor vi stod godt defensivt og stod set holdt dem fra chancer. Meget godt gået, når man ved, at de i deres to første træningskampe havde scoret 13 mål.
Interview med den dobbelt målscorer Mads Hashiba
I 2. halvleg skiftede Frem hele holdet, og det gav os flere muligheder. Og efter lidt over et kvarters spil fik vi reduceret. Et godt slået hjørnespark af Tranberg fandt en Brønshøj-pande, men der blev headet på overliggeren. Hashiba var dog vågen og fik lige akkurat prikket bolden over stregen. 2-1.
Men Hashiba var ikke færdig med at score. For fire minutter senere var han igen på plette. Lukas Kiilerich slog en fantastisk bold, og iskold med venstreskøjten sparkede Hashiba bolden i mål via stolpen. 2-2.
Den stilling holdt desværre kun i 2-3 minutter, da Frem fik straffespark pga. hånd på bolden. Sylvester Seeger-Hansen tog bolden til og helt kølig sparkede han midt i målet, mens Sebastian Klausen sprang til siden. 3-2 til Frem.
Med ca. 15 minutter tilbage af kampen kom vi frem til to gode muligheder. Den første faldt til Emil Møller Jørgensen, men han blev presset i skudøjeblikket og kunne ikke få styret bolden mod mål. Den næste tilfaldt en af vores prøvespillere, da Frem lavede en fejlaflevering. Men Lucas Poulsen i Frem-målet stod rigtig placeret og fik blokeret med sin krop.
I stedet for kunne Frem bringe sig på 4-2, da Benjamin Warlo fik kæmpet sig foran en BB-spiller og headet bolden i mål. Men vi var ikke færdige med at få mål i denne kamp.
For 2-3 minutter inde i overtiden fik vi reduceret til slutstillingen 4-3. En af vores prøvespillere modtog bolden, lavede en stopfinte, lagde bolden til rette for venstre fod og sparkede bolden stille og roligt over i det lange hjørne.
En rigtig god indsats, både defensiv og offensiv, også med tanke på, hvor mange vi manglede til dagens kamp. Men det gav så trænerne mulighed for at se mange af de unge i aktion. Så endnu en god indsats af vores spillere.
Næste træningskamp er allerede på tirsdag den 6. februar kl. 18, når vi gæster 2. divisionsklubben FA 2000 på Kunst 1 ved Jens Jessens Vej 20.