Menu

Optakt: Sulten modstander venter

image
Christian Haslund
28. april 2023 kl. 09:30
Det gælder forårets korteste udebanetur, når vi i dag gæster Avarta på Tømrermester Jim Jensens Park i Rødovre. Her skal vi forsøge at følge op på søndagens gode præstation mod Odder.

Avarta har tabt meget få fodboldkampe det seneste års tid, og det er da også en uvant situationen for det stærke Rødovre-hold, at de ikke har vundet de tre sidste kamp. Der venter os derfor et sultent Avarta-hold i en allerede svær kamp.

Men vi fik en ordentlig spandfuld selvtillid i søndags, hvor vi endelig havde heldet mod os, men også var dygtige, da Odder blev besejret 3-0 på Tingbjerg Ground. Den stærke præstation håber vi gentager sig i dag mod Avarta.

Vi har hørt, at der kommer mange Brønshøj-fans til kampen, så det glæder vi os enormt meget til. Man kan med fordel købe billet på boldbillet.dk, da det er billigere end hvis du køber i indgangen.

Følg med i kampen
Har du ikke mulighed for at komme til Rødovre, så er der to måder at følge med i kampen på. På Twitter vil vi liveopdaterer fra kampen. Derudover livestreamer vi via VEO'en.

Seneste kamp
Det er ikke så tit, at vi spiller om søndag på Tingbjerg Ground, men det var tilfældet i sidste runde, hvor Odder kom på besøg.

Odder var tæt på en drømmestart, men vi fik langsomt, men sikkert, taget overtaget. Dette udnyttede vi til at bringe os foran 1-0 via en stiv tå fra Rasmus Suhr..

I 2. halvleg kom vi tavlen yderligere to gange. Først da Odders målmand Morten Pless fik fumlet bolden over egen målstreg og så på en flot scoring af Marcus Porsgrunn. Så gjorde det mindre, at vi også brændte et straffespark.

Men en skøn sejr, som gjorde, at vi holdt topholdene i snor. Samtidig var det også første sejr på Tingbjerg Ground i 2023. Sejren mod Ringkøbing blev jo spillet på kunstbanen.

Modstanderen
Avarta var langt væk hjemmefra i den seneste runde. De havde taget turen til Vejgaard, hvor de skulle forsøge at få noget med hjem.

Avarta havde bolden mest i 1. halvleg, men havde svært ved at gennembryde et kompakt Vejgaard-hold. Med et flot kontraspil bragte værterne fra Nordjylland sig foran ved Max Møller.

I 2. halvleg lukkede og slukkede Vejgaard kampen otte minutter før tid, da Hamse Hussein scorede til slutstillingen 2-0 efter et hjørnespark.

Det blev derfor tredje kamp i træk uden sejr til Avarta efter kampe mod de øvrige rækkevindere fra efteråret. Vi ved, at det er muligt at besejre Avarta i Rødovre - det gjorde vi i sidste sæson i august, hvor vi vandt 1-3. Men vi ved også, hvor svært det kan være, da vi i april 2022 tabte med hele 4-0. Dette nederlag vil vi selvfølgelig gerne revanchere.

Spillested
Kampen spilles på Tømrermester Jim Jensens Park, som ligger på Korsdalsvej 100 i Rødovre.

Man kan tage B-toget til Brøndbyøster St. ellers stopper linje 9A og 13 lige i nærheden

Dommertrio
Kampen vil blive styret af dommer Alexander Mygind Dreyer, som får assistance på linjerne af Jannick Plytsgaard og Magnus Dilling.

Luk