Menu

Optakt: Nyt Tårnby-hold venter

image
14. september 2023 kl. 19:41
I morgen skal vi en tur til Vestamager, når vi møder Tårnby FF på Ugandavej. Det bliver et spændende opgør mod Amagerklubben.

For anden kamp i træk skal vi op imod et Amager-hold. Sidste weekend var det AB Tårnby, og denne weekend gælder det deres rivaler Tårnby FF.

Det er en kamp mellem nummer 1 og 4, så det vil helt sikkert blive tæt. Tårnby FF kan med en sejr komme á point med os, mens vi med en sejr kan øge afstanden til amagerkanerne.

De tre kampe, som vi indtil vi har spillet mod dem har alle været tætte. Og i morgen vil det nok også være tilfældet. Tårnby FF er i hvert fald et hold, der kan byde sig til i oprykningskampen.

Læg mærke til, at kampen allerede spilles kl. 17.30. På trods af tidspunktet, så håber vi, at mange vil tage turen til Vestamager. Bl.a. ved vi, at Drunken Army har arrangeret fælles cykeltur til Tårnby FF fra Rådhuspladsen.

Vigtig info
Du kan blive klogere på vores modstander - Tårnby FF - her. Ved at trykke på linket finder du information om adresse, billetpris, kapacitet, hvordan du kommer til stadion og meget mere.

Vi liveopdaterer kampen via Twitter, hvis du er forhindret i at komme til Tårnby. Vi kommer ikke til at livestreame kampen.

Seneste kamp
Vi fik besøg af AB Tårnby sidste weekend på Tingbjerg Ground. Det blev tæt og snævert, hvor vi begyndte bedst. Det var dog småt med chancerne, men lidt over halvvejs i 1. halvleg kom scoringen.

AB Tårnby sparkede bolden lige ud i fødderne på Mads Walter, der spillede den videre til en fri Malik Ait. Malik var kølig alene med keeperen og sendte bolden i nettet til stor jubel.

Der var chancer til yderligere BB-scoringer, men kvaliteten manglede. I 2. halvleg pressede AB Tårnby på, men vi kæmpede røven ud af bukserne og stod i mod.

Derfor endte det med en vigtig 1-0 sejr og tre point mod en modstander, der må forventes at kæmpe med om oprykning.


Malik Aits mål til 1-0 mod AB Tårnby

Modstanderen
Tårnby FF's sæson har været en blandet omgang, men helt klart med flere plusser end minusser. Bl.a. har de vist sig som puljens stærkeste Amager-hold med sejre over Sundby og AB Tårnby - begge to på udebane.

Kampen mod AB Tårnby bød på en drømmestart for Tårnby FF med to scoringer inden for de første ti minutter. På trods af flere store chancer til begge hold, blev det ved de to mål i kampen.

Tårnby FF's seneste kamp var ude mod hjemmestærke Gørslev. Her bragte Gørslev sig foran 1-0, men Tårnby FF's pressede. Gørslev stod dog godt imod og fik arbejdet 1-0 sejren i hus. Tårnby FF havde nok fortjent mere, men Gørslevs målmand Andreas Fischer stod også en brandkamp.

I sidste sæson mødtes vi to gange. I opgøret på Ugandavej endte det med en pointdeling. Vi kom ellers foran 1-0 i det 77. minut, men tre minutter senere fik værterne udlignet til slutstillingen 1-1. Det var en kamp, hvor begge målmand stod fantastisk. Hos Tårnby FF stod Lucas Chang-Andersen, som i dag er målmand hos os.


Videosammendrag af kampen mod Tårnby FF den 9. september 2022.

Dommertrio
Manden med fløjten bliver Andreas Lindegaard Halkjær, mens flagene på sidelinjerne styres af Martin Haarup Møller og Casper Bengtsson.

Luk