Menu

Optakt: Ishøj venter i Pokalen

image
29. august 2022 kl. 20:16
I morgen gælder det 2. runde i Pokalen. Her venter en velkendt modstander fra sidste sæson, da vi møder 3. divisiosnklubben Ishøj, der rykkede op fra DS i sidste sæson.

Det er kun 26 dage siden, at sæsonen 2022/23 begyndte med en pokalkamp ude mod Listrup på Falster. Men det føles efterhånden som en evighed siden. Det skyldes nok, at vi indtil videre har spillet hele seks kamp allerede i denne sæson. Man skulle jo næsten tro, at vi var med i Champions League - hvilken vi jo er på vej til.

Og i morgen gælder det så den syvende kamp i august - puha!!! Men heldigvis har vi en fantastisk fysisk træner i skikkelse af Benjamin Seker, som har sørget for, at spillerne er i fremragende form. Og netop god form kan være afgørende i kampen mod Ishøj.

For det en 3. divisionsklub, der venter os på Tingbjerg Ground. Godt nok lå de i Danmarksserien sidste sæson. Men vi må gå ud fra, at de har forstærket sig og har skruet op for træningsintensiteten. Det bliver derfor ikke nemt, men vi håber og tror på, at vi kan overraske. Og samtidig får vi mulighed for at se, hvor langt vi har rykket os ift. sidste sæson.

Så alle hvepse til Tingbjerg Ground i morgen aften. Kan du ikke komme, så vil vi som sædvanligt liveopdaterer fra kampen på Twitter. Samtidig livestreamer vi den også via vores VEO.

Vigtig info
Der vil igen være to indgange - en til betalende og en til alle med kort (eller gratis adgang eksempelsvis børn, ungdomsspillere og æresmedlemmer).

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT SÆSONKORT IKKE KAN BENYTTES TIL KAMPEN!!!

KLUB 100-KORT GIVER GRATIS ADGANG TIL KAMPEN!!!

På dagen vil alle der ikke har kort eller anden aftalt adgang skulle betale entre.

Information om entrépriser og andre vigtige ting kan findes her.

Seneste kamp
For første gang i klubbens historie skulle turen går til Gørslev. En lille landsby med lidt over 200 indbyggere, et hyggeligt klubhus og et hyggeligt stadion. Det var ikke den kønneste kamp, men alligevel formåede vi at hive en 2-1 sejr i land.

1. halvleg var chancefattig og utrolig dårlig spillet fra vores side. I 2. halvleg kom vi bagud, da Frederik Sommer bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Men to indskiftere i form af Martin Jensen og Rasmus Suhr fik vendt det hele rundt med hver sit mål. Så på trods af at have spillet skidt kunne vi fejre en 2-1 sejr.

Videosammendrag af kampen kan ses på Youtube.

Modstanderen
Ishøj IF befandt sig i Danmarksserien i sidste sæson, hvor de længe kæmpede mod Greve om 1. pladsen, der gav oprykning til 3. division. Greve mistede pusten, mens Ishøj holdt skruen lige i vandt. Dermed kunne Ishøj for første gang i klubbens historie rykke op i divisionerne.

I pokalen gik Ishøj IF sikkert videre til 2. runde, da de i 1. runde besejrede Solrød FC 3-0 på udebane.

Ishøj IF har fået en godkendt start på livet som divisionsklub. De to første kampe mod hhv. Næsby og FA 2000 bød dog kun på et point. Men i de to seneste opgør mod hhv. Young Boys FD og Lyseng har de fået fuld gevinst.

Deres seneste kamp mod Lyseng - en anden oprykker fra Danmarksserien - fandt Ishøj med hele 5-1.

Så det er et hold sprængfyldt med selvtillid, der venter os i morgen.

Mht. indbyrdes opgør, så blev det til tre styks i sidste sæson. Her vandt Ishøj to af kampene, bl.a. en med 7-3, hvor vi faldt helt sammen på udebane. Men i sæsonens sidste kamp lykkedes det os at besejre Ishøj og tage en 2-1 sejr.

Videosammendrag fra den kamp kan ses her:

Dommertrio
Pokalkampens dommer bliver divisionsdommeren Casper Thorsøe Jr. På linjerne får han assistance af Søren Lehmann og Mathias Lykke.

Luk