Optakt: Frem - Brønshøj
Vi håber derfor på at se mange hvepse på Valby Stadion. Det kan måske give de nye spillere en forsmag på, hvad der venter dem, når vi for alvor begynder sæsonen i slutningen af marts.
Praktisk info
Kampen spilles som bekendt på Valby Stadion, der kan findes på adressen Julius Andersens Vej 1, 2450 København SV. Der er masser parkeringspladser i nærheden, men også mulighed for offentlig transport.
S-toget stopper ved Ny Ellebjerg st. Hvis man er mere til bus, så stopper linjerne 1A, 4A og 23 i nærheden.
Der vil være gratis adgang til kampen, hvor der også vil blive solgt øl/vand og kaffe under kampen.
Kan du ikke komme ud til kampen, så liveopdaterer vi fra den på X (tidl. Twitter).
Seneste træningskamp
Sidste weekend var vi taget en tur til Karlslunde, hvor mange af vores nye spillere for første gang trak i Brønshøj-trøjen. Samtidig var det også den uofficielle debut til vores to cheftrænere Bo Holden og Jan Faber.
Vi begyndte kampen godt og kom frem til flere gode chancer, men desværre ingen mål. Og da vi endelig fik bolden i kassen, blev scoringen annulleret pga. en tvivlsom offside. Men otte minutter før pausen fik Søren Sørensen erobret bolden, sendt den videre til Benjamin Riisgaard, som spillede bolden hen til Mads Hashiba. Hashiba afleverede hurtigt bolden videre til Ali Shah, der bankede bolden i mål. 0-1 til os.
I 2. halvleg foretog vi en del udskiftninger, hvilket påvirkede spillet i begyndelsen, men vi fandt hurtig rytmen. Desværre fik Karlslunde et heldig mål kort før tid, da bolden blev sparket ind på en Karlslunde-spiller til slutstillingen 1-1.
Ærgerligt, at vi ikke fik sejren, men det var ikke det vigtigste. Det vigtigste var, at der var spilletid til alle, vi fik ingen skader og det så godt ud mht. defensiven, offensiven og presspillet.
Modstanderen
Morgendagens modstander - Frem - har haft et godt efterår, hvor de befinder sig på 2. pladsen med et forspring på fire point ned til 3. pladsen.
Den gode form har de taget med i træningskampene. Her har de indtil videre spillet to styks mod de to Amager-hold, Tårnby FF og AB Tårnby. Tårnby FF blev banket 8-2, mens AB Tårnby blev sat på plads med 5-1.
Så der er ingen tvivl om, at der venter os svær testkamp i morgen. Men også en spændende en af slagsen.
Det er halvanden år siden, at vi mødte Frem i en træningskamp på Valby Stadion. Her endte det 2-2 efter en lige affære.
Trænerne: Resultatet ikke vigtigt lige nu
Vi har to trænere, der rigtig gerne vil vinde alle kampe. Men når det kommer til morgendagens træningskamp, så vil fokus være på mange andre ting.
”Det er en træningskamp som alle andre, men det er selvfølgelig en rigtig dygtig modstander, men vores fokus er slet ikke der endnu. Som det altid er i opstarter, hvor man træner tungt og hårdt, er der lidt småskader, og her vælger vi at spare spillerne, så det ikke forværres. Det gør også, at en del er indisponible i morgen, så det bliver en kamp uden bl.a. Kanstrup, Porsgrunn, Neerborg, Festim, Hassan, Malik, Soidik og Bursac. Det giver andre mulighed for at vise os, hvad de står for. Det bliver naturligvis spændende, men resultatet er meget lidt relevant lige nu, til gengæld har vi en del andre fokuspunkter, som er yderst vigtige. Og igen vil der være masser af spilletid til drengene.”
Spillerne får mulighed for at være sammen hele dagen i morgen. De mødes i klubben til morgenmad og tager så ud til kampen. Når de kommer tilbage til klubben, vil der være masser af aktiviteter og lækker mad.