Optakt: Første opgør i 32 år
Så lykkedes det endelig at få to sejre i træk for første gang siden november 2019, og hvorfor så ikke også gå efter den tredje i træk. Den mulighed er der, når vi i dag tager turen ud af Lyngbyvejen til Gentofte, hvor B1903 venter.
Det skulle holde tørt, så vi håber på at se masser af hvepse ude i Gentofte. Men skulle du være forhindret, så kan kampen følges på Twitter, hvor vi livekommenterer kampen.
Information.
Al information om billetpriser, menuen, hvordan du finder ud til B1903's anlæg osv. kan du finde her.
Der er gratis adgang til kampen
Seneste kamp
Den stod på lokalopgør i sidste runde, da det gjaldt "Slaget om Bellahøj" mod Union. Vi satte os på spillet fra start af og kom også planmæssigt foran 2-0 på mål af Veltz og Suhr. Sidstnævnte med en flot frisparkskasse. Men i slutningen af 1. halvleg fik Union scoret hele to gange efter mindre godt forsvarsspil fra vores side. Derfor var pausestillingen 2-2.
I 2. halvleg fik vi sæsonens syvende!!! straffespark, da Suhr blev nedlagt af målmanden i feltet. Suhr tog sig selv af straffesparket og sendte bolden sikkert i nettet, da keeperen sprang til den forkerte side. 3-2 til os.
Kort tid efter opstod der tumult på banen efter et frispark. Det hele endte med et gult kort til Veltz, et gult kort til en Union-spiller og direkte rødt til Jeppe Orbe.
Da vi kun havde 10 mand på banen var det Union, som overtog styringen af kampen. De få gange hvor de kom frem til chancer, stod målmand Tim Lund i vejen.
Vi kunne derfor glæde os over en 3-2 sejr, og ser nu frem til næste kamp.
Modstanderen
I sidste sæson lykkedes det B1903 at vinde Københavnsserien efter et oprykningsspil, som de gik ubesejret igennem. Men i sæsonens tre første kampe i Danmarksserien blev det til tre nederlag. De tre nederlag blev dog efterfulgt at tre sejre i streg.
Måske B1903 kører med stimer af tre i denne sæson. Hvis det er tilfældet, så tegner det godt for dagens kamp. For B1903 tabte nemlig deres seneste kamp 1-4 ude mod Ishøj IF. Her kom hjemmeholdet foran 4-0, inden 3'erne fik reduceret i slutningen af kampen.
Det er blevet til 28 divisionskampe og tre pokalkampe mellem B1903 og Brønshøj. Men vi skal helt tilbage til den 7. oktober 1989 for at finde seneste kamp. Det skyldes bl.a., at vi rykkede ned fra landets bedste række den sæson og at B1903 nogle år senere fusionerede med KB og skabte FC København.
Som nævnt var den seneste kamp i 1989 i landets bedste række. Og de tre seneste opgør er alle endt med nederlag, hvor vi ikke har kunne komme på tavlen. Det ændrer vi selvfølgelig i dag.
Dommertrio:
Kampens dommer bliver Jihad Ezat. Han får på sidelinjerne hjælp af Dogan Øcal og Christian Jensen.