Menu

Optakt: En tur sydpå

image
28. august 2021 kl. 09:32
I dag går turen sydpå, når vi kl. 13 møder Greve på udebane. Det bliver ikke en nem opgave, da Greve har vundet sæsonens tre første kampe.

Vi er stadig ubesejret i denne sæsons Danmarksserien, og det håber vi stadig vi er efter dagens udekamp mod Greve. Men vi møder et Greve-hold fyldt med energi, da de har vundet sæsonens første tre kampe med en samlet målscore på 9-1.

Vi håber på rigtig mange Hvepse i Greve i dag, på trods af vejret, men skulle du være forhindret, så kan kampen følges på Twitter, hvor vi livekommenterer kampen.

Greve er desværre ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om at streame kampen, derfor vil det IKKE være muligt at se den på Mycujoo.

Information

Al information om billetpriser, menuen, hvordan du finder ud til Greve Stadion osv. kan du finde her.

Vi er ikke blevet oplyst nogen entrépriser for adgang til kampen, men en fan har vistnok fundet ud af, at der er gratis adgang.

Seneste kamp

Tre straffespark og et comeback kunne være overskriften fra sidste uges kamp hjemme mod Frederikssund.

Frederikssund kom hurtigt foran efter bare 3-4 minutters spil. Vi fik dog en stor chance for at udligne kort tid efter, men desværre brændte Tranberg straffespark.

Lidt tid efter fik gæsterne tildelt straffe, som de sikkert udnyttede. Men lige en pausen fik vi på ny et straffespark. Denne gang skulle topscorer Rasmus Suhr sparke og det gjorde han ganske sikkert.

Vi pressede på i 2. halvleg for en udligning, men måtte vente helt til det 89. minut. Her fik Jeppe Orbe snittede bolden videre til Suhr. Suhr sparkede første gang, og sendte bolden i mål til slutstillingen 2-2.

Flot kæmpede tilbage af spillerne, som viste vilje og gejst. Havde vi været bagud 0-2 efter tyve minutter i sidste sæson, så havde vi nok tabt kampen endnu større.

Modstanderen

Greve har fået en god start på sæsonen, hvor det er blevet fuldt hus i de tre første kampe. To af sejrene har dog været smalle 1 måls sejre ude mod oprykkerne fra Solrød FC og B1903 på hhv. 2-1 og 1-0. På hjemmebane fik de banket bundproppen Union tilbage til Genforeningspladsen med en 6-0 sejr.

Det kan være svært at vurdere Greves niveau, men en til er sikkert. Sejre giver selvtillid og dem har Greve fået.

I sidste sæson var Greve en del af nedrykningsspillet, hvor de med et point ned til BSF sikrede sig endnu en sæson i Danmarksserien.

Vores sidste møde med Greve var den 16. juni 2018, hvor det gjaldt kampen om overlevelse i divisionerne. Her vandt vi hele 5-1 og blev oppe, mens Greve blev sendt ned i DS, hvor de har været siden.

Alle fem Brønshøj-mål fra den 5-1 sejr kan ses her.:

Dommertrio:

Kampens dommer bliver Daniel Kühn Christiansen. I sidste sæson havde Greve Daniel Kühn Christiansen som dommer i to kampe - begge hjemme - mod Husum og Roskilde, som begge blev vundet. På sidelinjerne får Daniel Kühn Christiansen hjælp af Jacob Andersen og Atakan Güngördü.

Luk