Menu

Optakt: Brønshøj - Avarta

image
01. marts 2024 kl. 14:43
I morgen eftermiddag spiller vi vores tredjesidste træningskamp, når vi møder Avarta fra 3. division på hjemmebane.

Mens vi stadig har tre uger til vores sæsonstart, så begynder Avartas allerede i næste uge. Vi må derfor forvente et Avarta-hold, som stiller stærkt op, så de er klar til premierekampen mod Frem.

Som trænerne siger længere nede i optakten, så har vi mange skader. Men det giver trænerne mulighed for at se en masse spillere an og prøve en masse forskellige ting.
Vi kan dog være sikre på, at indstillingen til kampen være i top. Og vi har heldigvis en god og bred trup.

Praktisk info
Kampen spiller på kunstbanen bag klubhuset. Der er masser af plads langs sidelinjen og klubhuset er lige i nærheden, hvis man skulle have brug for lidt væske under kampen.

Der vil være gratis adgang til kampen.

Kan du ikke komme ud til kampen, så liveopdaterer vi fra den på X (tidl. Twitter).

Seneste træningskamp
I weekenden stod den på træningskamp ude mod Ishøj IF fra 3. division.

Ishøj IF fik bragt sig foran 1-0 efter et straffespark, og inden da havde de haft nogle nærgående forsøg. Vi havde dog også vores muligheder, men brændte nogle store chancer.

I 2. halvleg var vi klart mest på bolden, men det krævede en målmandsfejl for os at komme på tavlen. Kort før tid fik Ishøj IF frispark lige uden for feltet. Her fik de sendt frisparket over muren og i mål til slutstillingen 2-1.

Men igen en god træningskamp fra vores side mod en modstander fra en højere række.

Modstanderen
Avarta rykkede i sidste sæson op i 3. division efter et par sæsoner i Danmarksserien.

Her har de haft et godt efterår tilbage i divisionerne, hvor de befinder sig på 3. pladsen - 4 point fra 2. pladsen, som giver oprykning. Så der venter en kamp mod et af topholdene i 3. division.

Mht. træningskampene for Avarta, så har det været en blandet landhandel. Den har stået på sejre på Fremad Amager og Glostrup, men også store nederlag på hhv. 1-4, 0-4 og 0-3 mod Allerød, Frederikssund og Hillerød.

Men Avarta er en del af en meget tæt 3. division, som begynder næste weekend. Så deres træningskamp mod os, er deres generalprøve før det for alvor gælder.

Som optakt til kampen kan du nyde vores comeback-sejr mod Avarta den 11. august 2018, hvor vi fik vendt 1-3 til 4-3.

Trænerne: Den rette indstilling hver gang
"Efter to kampe på halvanden døgn sidste uge, hvor mange spillere var i kamp, er det nu tid til tredjesidste test, inden det går løs i DS. Det var to rigtig fine tests, hvor vi skabte mange chancer, men hvor vi også lukkede nogle unødvendige mål ind. Det skal vi selvfølgelig undgå, når det gælder."

For tredje kamp i træk møder vi et hold fra en højere række efter at have mødt Nykøbing FC fra 2. division og Ishøj IF fra 3. division.

"Igen møder vi et hold, der ligger højere rangeret end os, når Avarta gæster Tingbjerg. Igen vil vi have fokus rettet mod en masse elementer, der skal bringe os tættere på opstillingen, der skal være på plads om tre ugers tid. Der skal stadig ses forskellige konstellationer, og der skal desuden skabes tydeligere relationer."

Vi har mange skader i øjeblikket, men det er heldigvis ikke alle, som er så slemme.

"Det er heller ingen hemmelighed, at vi lige nu er hårdt ramt på skadesfronten. Nærmest et helt hold er indisponible, og en del er heldigvis ”bare” slagskader, men værst ser det umiddelbart ud med Hassan, der fik et hårdt slag på knæet i kampen mod Ishøj. Vi tager ingen chancer, og det giver bare mulighed for os til at se og prøve en masse, og sådan skal det også være i pre-season."

Det er en fornøjelse at opleve træningen i klubben. Der er en fed energi og stemning.

"Spillerne skal have en kæmpe ros for det, der leveres til træningerne. Alle møder op med den rette indstilling hver evig eneste gang, og det emmer af stor konkurrence, hvor alle bidrager. Desuden skal der lyde en KÆMPE ros for stemingen og det sociale i den store og brede trup. Det en fornøjelse."

Luk