ØV ØV og tre gange ØV
Kommunen har i dag besluttet at der ikke må spilles på græsbanen Tingbjerg Ground. Dette skulle gælde alle græsbaner i kommunen. Dog kan vi til vor store forundring konstatere, at B.93 og AB i 2. division spiller på Østerbro Stadion på græsbanen fredag aften kl.19. Så hvor er konsekvens-beslutningen?
Dette på trods af at der er gjort mange anstrengelser for at få lov at spille på græsbanen, som vi tidligere har kunne gøre i begyndelsen af marts, uden at det medførte problemer for resten af sæsonen. Banen er i god stand og alle var af den overbevisning, at det var forsvarligt og uden at den ville få store mén af en kamp på lørdag. Tidligere, da der var flere baner med græs, traf kommunen sådanne beslutninger om at der ikke generelt ikke måtte spilles på græsbanerne før efter den 1. april. Dog fik vi altid lov til at spille på opvisningsbanerne. Det har de åbenbart genindført uden at de ansvarlige besigtigede banen.
Her savner vi det gode lokale samarbejde hvor beslutninger blev truffet i fællesskab. Vi havde og har stadig et fortrinligt samarbejde med de medarbejdere der tager ud og ser på tingene, men der træffes åbenbart beslutninger på et anderledes grundlag i dag. Sørgeligt.
Det medfører for BB, at vi mister en stor og vigtig indtægt for vores økonomi og mulighed for at klare os i oprykningsspillet og dermed målet at få styrket københavnsk fodbold med en ekstra klub i divisionerne.
Sportslig er det også et tilbageslag da det er vores foretrukne underlag.
Vi er trods alt glade for vores eneste opvisnings græsbane i kommunen. Det har jo tiltrukket flere landshold, Manchester City og Borussia Dortmund som har benyttet Tingbjerg Ground til træning og dermed en indtægt til kommunen. Indtægter som kommunen forhåbentlig kan bruge til at forbedre økonomien til at vedligeholde de forskellige anlæg.
Bedste hilsener
Claus Wiingaard
Direktør Brønshøj Boldklub