Menu

Nye trænere i Brønshøj Boldklub

image Jan Faber (tv.) og Bo Holden (th.). Foto: Holbæk BI og privatfoto
17. november 2023 kl. 10:35
Det er med stor glæde, at vi allerede nu kan præsentere hele to nye trænere til den kommende forårssæson for Brønshøj Boldklubs førstehold.

Vi har indgået en aftale med Bo Holden og Jan Faber for den kommende sæson. Ved at ansætte hele to trænere satser vi benhårdt på, at vi skal nå vores målsætning om oprykning til 3. division.

De to trænere ansættes på ”lige vilkår”, hvilket betyder at der skal samarbejdes om at nå vores mål. Vi synes, at det bliver en rigtig spændende kombination, som vi forventer os meget af. Begge trænere har med deres hold sikret oprykning til 3. division, så de kender til målsætningen. De kender kun hinanden som kollegaer, men glæder sig til at trække på deres stærke sider og på den måde opnå en synergi.

Lidt om de to trænere:

Jan Faber: 47 år, bor i Næstved og har 2 piger. Faber har trænet Herlufsholm, Vordingborg og Holbæk - sidstnævnte sikrede han oprykning til 3. division i sidste sæson. Det sidste halve år har Faber tilbragt som assistent i Ringsted. Jan glæder sig til vores specielle Brønshøj-kultur. Derudover ser han Tingbjerg Grounds græsbane som et stort aktiv. Han har som aktiv spillet i Herlufsholm og Næstved.

Bo Holden: 53 år og har 2 børn på 26 og 23, der begge spiller fodbold. Begge drenge tænker fodbold 24/7. Bos kone spiller også fodbold. Bo har trænet KFUM København og Herlev, som han rykkede op i 3. division med i 2021. Bo har senest trænet Bagsværd, som han sikrede oprykning - til Sjællandsserien - i sidste sæson. Herudover har Bo trænet ungdomselite i AB.  Bo har selv spillet lokalt i Smørum, Måløv, og Ballerup.  Bo ser frem til at arbejde med Brønshøj i særdeleshed på baggrund af vores specielle kultur og historie.

Thomas Ibsen, Jan og Bo vil I den kommende tid starte på at få sammensat truppen, der skal starte efter vinterpausen.

Vi ser frem til at starte samarbejdet og glæder os til at komme i gang efter nytår.

Velkommen til de to.

Brønshøj Boldklub
Direktør Claus Wiingaard

Luk