Menu

Nicolai Rasmussen snart klar igen

image
20. marts 2022 kl. 08:22
I træningskampen mod AB Tårnby den 12. marts måtte Nicolai Rasmussen hjælpes fra banen. Heldigvis er den stærke midtstopper snart klar igen,

Det så ikke godt ud, da Nicolai Rasmussen lå og vred sig i smerte på banen og efterfølgende måtte hjælpes fra banen.

Nicolais støvle sad fast i kunstbanen, hvilket gav et vrid i anklen. Først frygtede Nicolai, at der var et brud, men efter en skanning viste det sig at være en mindre belastning af ledbåndet. Nicolai måtte tilbringe de næste tre dag på krykker, men kan nu igen gå fint på foden.

Han når dog ikke at blive klar til forårspremieren lørdag den 26. marts mod Solrød FC, men skulle være klar til udekampen mod Union den 2. april.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er hårdt ramt af skader nu. Heldigvis skulle Christian Toftum være klar til på lørdag, mens Veltz skulle være klar til kamp i midten af april. Mht. de fire spillere, som måtte forlade kampen før tid i går, så er det for tidligt at sige hvordan det står til med deres skader.

Luk