Modstandere fundet
I dag kl. 12 blev der trukket lod hos DBU Sjælland til de to Øst-puljer i næste sæsons Danmarksserien. Her endte vi i pulje 1, hvor der venter både nye og velkendte modstandere.
Der skulle også komme et nyt format, men der er endnu ikke kommet en bekræftelse fra DBU angående dette.
Første runde spilles omkring lørdag den 12. august.
For at forberede os til den nye sæson skal vi selvfølgelig spille nogle træningskampe. Her er de to første på plads, hvor vi skal møde Fremad Amager fra 2. division den 15. juli kl. 12 og Marienlyst fra Danmarksserien den 22. juli kl. 14. Spillerne møder ind til den første træning i den nye sæson den 12. juli.
Den 5. juli kl. 12 trækkes der lod til 1. runde i Pokalen. 1. runde vil blive spillet omkring den 9. august.