Kontrakt til Chang
Efter oprykningen til 3. division er vi igen blevet kontraktklub. Og den første af disse er en 2-årig kontrakt til vores dygtige 24-årige målmand Lucas Chang-Andersen.
Chang kom til Brønshøj i vinteren 2023 og fik sin debut den 18. marts 2023 ude mod Marienlyst, hvor han holdet buret rent i kampen, der endte 0-0.
Indtil videre er det blevet til 42 kampe og 23 clean sheets i Brønshøj-trøjen. Især i sidste sæson var Chang nærmest umulig at passere med 18 clean sheets i 30 kampe.
”Vi er utrolig glade for at kunne give Chang en 2-årig kontrakt. Han har igennem hele sæsonen være en sikker sidste skanse og har en stor aktie i vores oprykning. Lucas er en fantastisk keeper og 3. division er helt sikkert ikke hans slutdestination, hvis han fortsætter sin udvikling og skruer yderligere op for indsatsen”, udtaler sportschef Thomas Ibsen.