Menu

Interview med Tranberg og Neerborg

image Oskar Tranberg (tv.) og Casper Neerborg (th.)
27. januar 2024 kl. 09:41
Vi har talt med Oskar Tranberg og Casper Neerborg om det nye setup, træningskampe og forårets forventninger.

Et helt nyt setup med to cheftrænere. Hvordan bliver det?

”Jeg tror, at det bliver spændende. Jeg synes, at der er mere fokus på at få delt træningen mere op, end den var før. Nu har vi været rigtig mange til opstarten, men jeg tænker, at der kommer til at være mere kvalitet i træningerne”, siger Tranberg.

”100 procent. Det synes jeg også, at man har kunne mærke. Der er en helt anden energi, så det har klart smittet af på os alle sammen. Vi kender dem (Bo Holden og Jan Faber, red.) selvfølgelig ikke så godt endnu, men jeg synes klart, at det er positivt med to trænere”, supplere Neerborg.

”Og så synes jeg, at de bakker hinanden rigtig godt op og støtter hinanden. Hvis den ene lige tager det ene, så tager den anden det andet”, tilføjer Oskar.

 

Men det giver vel også noget, at der er flere øjne på nu, end der var før?

Tranberg: ”Helt sikkert. Så kan man sige, at det er jo opstartsfase, så alle giver den selvfølgelig 110 procent ekstra for at vise sig frem, men det føles godt til træning.”

 

Hvad skal de ni træningskampe bruges til?

Neerborg: ”De skal jo bruges til at gøre os klar til, når det virkelig gælder. Nu fik vi lige at vide, at alle stort set får minimum en halvleg mod Karlslunde i dag. Så alle får lov til at vise sig frem og vi får mulighed for at kunne sætte det bedste hold i løbet af træningskampene.”

Tranberg: ”Vi skal også bruge dem til at komme i god form, indøve vores pres og opspil samt kørt positionerne igennem, så det hele står knivskarpt. Vi vil selvfølgelig gerne vinde alle ni kampe, men jeg tror, at vi lige så gerne vil udvikle os og få styr på selve formationen.”

 

Hvad er forventningerne til foråret?

”Jeg tror, at alle er meget enige om, at det er vi rykker op. Hvordan og hvorledes vi gør det, må vi jo se på, men forventningerne er helt klart en oprykning”, slutter Oskar Tranberg.

 

Du kan se Oskar Tranberg og Casper Neerborg i aktion i dag kl. 14, hvor vi spiller vinterens første træningskamp ude mod Karlslunde.

Luk