Menu

En tur til Ringsted i pokalen

image
08. juli 2024 kl. 15:27
I torsdags blev der trukket lod til 1. runde i Oddset Pokalen, og her kom Ringsted fra Danmarksserien op af bowlen.

Ringsted IF's fodboldafdeling blev stiftet i 1903. I 1988 rykkede de for første gang op i divisionerne. Her blev det til 5 sæsoner i landets tredjebedste række, inden de rykkede ned i 1993.

Ringsted kvalificerede sig til årets pokalturnering via DBU Sjællands kvalifikationskampe. Her blev det til en 0-1 sejr ude mod Tune (Sjællandsserien) og en 0-3 sejr ude mod Høng (Serie 1)

Det er 23. gang, at Ringsted deltager i selve pokalturneringen. Første gang var tilbage i 1954 i den allerførste pokalturnering. De var også med sidste år, men her tabte de 1-3 - efter forlænget spilletid - hjemme mod HB Køge.

Deres bedste resultat i pokalturneringen kom i 1998/99-sæsonen, hvor de nåede frem til 4. runde. Her tabte de 2-4 efter forlænget spilletid til Næstved.

Pokalkampen vil blive spillet tirsdag den 6. august, og vi melder ud, når vi har det præcise klokkeslæt.

Det vil være første gang, at Brønshøj og Ringsted møder hinanden.

Luk