En aften i retorikkens tegn
Godt og vel 70 medlemmer af Klub 100 troppede op til alletiders aften, der sædvanen tro blev garneret med en altid udsøgt Menu-a-la-Ibsen. Tak for den til hele familien & Co..
Vi fik besøg af en profil i skikkelse af Troels Bech, hvor sandsynligheden for, at han kan blive medlem af Mensa, nok er en anelse større – end hvad vi ellers typisk støder på indenfor fodboldverdenen.
Meget apropos overhørte jeg Troels i dialog med en nysgerrig BB'er, hvor han replicerede; ”Jeg er blevet kaldt en intellektuel træner, og andre har kaldt mig kvik. Det er alt sammen grundløse beskyldninger, og det vil andre kunne bekræfte.”
Troels fik med et smil på læben og skæve vinkler, guidet os gennem udviklingen i dansk fodbold de sidste 35 år – set med hans øjne. Og med 9 klubber på visitkortet som spiller, træner og direktør, er der immervæk lidt erfaring at trække på.
Endelig et kæmpe tillykke til Bent Mikkelsen, som vandt den flotte præmie og en frokost for 10 personer i Per Røntved Lounge ved at støtte op om arrangementerne. Tillykke, Mik.
Er du nysgerrig for endnu flere billeder fra aftenen? Klik her. Så kan du se nogle fremragende billeder nuppet af Klub 100--medlem og pressefotograf, Christian Ove Carlsson.
Næste event i Klub100
Vi glæder os allerede til det næste arrangement i Klub100, som finder sted, 29. oktober 2022, ved en god frokost i klubhuset inden kampen mod Gørslev IF. Indbydelse vil blive sendt inden længe.
Den kommende sæson 2023 i Klub100
Er vores ambition helt klart at holde lignende events, som vi har gjort med blandt andet Stig Tøfting, Preben Elkjær og senest, Troels Bech. Derudover de månedlige netværksmøder for virksomhederne og hvem ved - måske helt nye tiltag?
Er du nysgerrig på, hvad Klub100 er for en størrelse for dig som privatperson eller virksomhed – skal du bare klikke dig videre.
På vegne af Klub100
Lars Vase