Menu

Defensive kræfter til hvepsene

image Lucas Chang Andersen (tv.) og Lukas Kiilerich (th.)
11. januar 2023 kl. 16:34
I Tårnby FF henter vi målmand Lucas Chang-Andersen og midterforsvarer Lukas Kiilerich.

Lucas Chang-Andersen (23) kom til Tårnby FF i sommeren 2021 efter et ophold i Vejle. Vi har selv set Lucas’ evner som målmand på nærmest hold. I vores indbyrdes opgør den 9. september 2022 denne sæson havde Chang-Andersen den ene store redning efter den anden.

Han har da også ageret en sikker sidste skanse for Tårnby FF i 42 kampe, hvor det er blevet til hele 16 rene bure.

- Lucas er en virkelig dygtig keeper, som de sidste sæsoner har holdt et højt niveau hos Tårnby FF. Han er hurtig på stregen, god mand mod mand og er dygtig med fødderne. Han kommer helt sikkert til at give truppens andre målmænd kamp til stregen, siger sportschef Thomass Ibsen.

Lukas Killerich (22) begyndte i Tårnby FF i 2021. Her har han udviklet sig markant, og har været stabil i midterforsvaret. I sidste sæson blev Kiilerich også kåret til årets spiller i Tårnby FF.

- Lukas K er en duelstærk midterforsvar, som har haft en god sæson hos Tårnby FF, hvor han har spillet fast i midterforsvaret. Han er god i det opbyggende spil og er god i både det korte og lange spil. Han kommer til at indgå i en stærk midtforsvarstrio med Oskar Tranberg og Nicolai Rasmussen, udtaler sportschefen.

Lucas Chang-Andersen og Lukas Kiilerich kan begge få sin uofficielle debut, når vi den 28. januar kl. 12 møder LSF på udebane - ved Smørum Idrætscenter - i vinterens første træningskamp.

Mens vi siger goddag til Lucas og Lukas, så siger vi farvel til flere spillere. Tak for indsatsen til Brendon Ziberi, Christian Toftum, Frederik Nielsen, Jannik Mayhöfer, Kevin Bechmann Timm, Matin Husaini, Nicolai Jægergaard, Patrick Johansen, Rasmus Rønne og Simon Vejlgaard.

Luk