Menu

Cheftræneren: Vi går ud for at vinde

image
12. januar 2022 kl. 17:11
Niels Bjørn Hansen har i forbindelse med årets første træning i mandags interviewet cheftræner Thomas Westh Hansen.

- Vi går ud på banen for at vinde hver gang. Det er vores klare målsætning. Vi skal op i tabellen, fastslår cheftræner Thomas Westh Hansen, der i mandags bød nye og gamle spillere velkommen til forårets første træning i det kolde vintervejr .

- Det er et klart stærkere hold, som vi stiller med og gør klar til turneringen. Der har været en del udskiftninger og så er der foreløbig kommet syv nye spillere. Foruden de nye spillere er et par spillere rykket op i 1. holds truppen. Vi træner fortsat fire gang om ugen for at blive så fysisk stærke som muligt, fortsætter cheftræneren.

De seks af spilleren er blevet præsenteret. Den nyhed kan du finde her. Den syvende nye spiller bliver præsenteret senere i dag på hjemmesiden og de sociale medier.

Den første hjemmebanekamp på Tingbjerg Grund bliver mod Solrød FC den 26. marts kl. 14.00.

- Den almindelige træning bliver suppleret med en rigtig træningslejr i Spanien. Der er to aspekter ved turen til Spanien. Vi kommer til at træne nogle særlige ting, som vi kan overraske med, samtidig får jeg mulighed for mere tid til at tale med den enkelte spiller og hans behov, men det gælder om at få rystet holdet sammen, og jeg er sikker på, at tilskuerne vil få et helt andet indtryk af truppen, slutter Thomas Westh.

Cheftræner Thomas Westh Hansen forventer, at der kommer flere nye spillere i de kommende dage.

Udover træningslejren, så venter der også en række træningskampe hjemme i Danmark. Den første af disse spilles lørdag den 22. januar kl. 13.30 hjemme mod Karlslunde.

Luk