Menu

Asger: Vil gerne udvikle mig

image
16. februar 2024 kl. 15:56
Vi har talt med vores nye forsvarsspiller Asger Møller Olsen om skiftet fra Bagsværd til Brønshøj, styrker og målsætning.

Hvorfor blev det lige Brønshøj Boldklub?

”Jeg kendte Bo (Holden, red.) i forvejen, som har været min træner tidligere i Bagsværd. Så jeg tog fat i ham for at prøve at tage niveauet op. Jeg havde hørt Brønshøj Boldklub af navn. De traditioner, der er herude og de mennesker, der er omkring det. Jeg synes det lød tiltalende, og det Bo fortalte lød rigtig godt. Så jeg besluttede mig for at prøve det af.”

 

Hvordan har du oplevet skiftet fra Bagsværd til Brønshøj?

”Det har været hårdt med mere træning og højere intensitet, men man får også mere ud af det og man lærer mere af det. Der har selvfølgelig været meget udskiftning i truppen. Nu har jeg ikke været her før, men vi er mange nye, der lige skal finde hinanden og lære hinanden at kende, men jeg synes, at det begynder at blive rigtig godt.”

 

Hvad kan du bidrage med og hvad er dine styrker?

”Jeg er hurtig og stærk. Jeg er forsvarsspiller, så jeg kan hjælpe med en masse defensiv godt arbejde og forhåbentlig en masse clean sheets. Jeg kan også drive bolden stærkt med høj fart.”

 

Og hvad med hovedspillet? Du scorede jo mod FA 2000.

”Ja, der er scorede en enkelt gang med hovedet. Men nu må vi se, om det bliver til flere. Det er ikke tit, at jeg scorer på hovedet, men vi må se.”

 

Hvad er din personlige målsætning - og hvad er målsætningen for holdet?

”For holdet er det helt klart at rykke op. Det er det, der kommer først. Men der er ikke nogen tvivl om, at jeg personligt er taget herud for at udvikle mig og for at suge ind fra alle de dygtige drenge, der er her. Både de ældre og de yngre drenge samt trænerne. Den kvalitet vi har til træning, skal vi bruge i weekenderne. Og så skal vi selvfølgelig spille noget god fodbold.”

Luk