Privatlivspolitik
Behandling af dine personoplysninger
I forbindelse med dit medlemskab i Brønshøj Boldklub og måske din brugerprofil hos Dansk Boldspil-Union, behandler vi en række oplysninger om dig. I forbindelse med databeskyttelsesforordningen skal vi oplyse, hvordan vi behandler dine data, og det kan du læse nærmere om nedenfor.
Når du melder dig ind i Brønshøj Boldklub, varetager et fodboldhverv i klubben eller i forbindelse med oprettelse af en brugerprofil hos Dansk Boldspil-Union, accepterer du samtidig dansk fodbolds behandling af dine personoplysninger. Det er derfor vigtigt, at du læser nedenstående igennem. Det er vigtigt for os at understrege, at vi behandler dine personoplysninger på sikker og fortrolig vis.
1. Dataansvarlig
Dansk Boldspil-Union og Brønshøj Boldklub har indgået aftale om fælles dataansvar.
Brønshøj Boldklub er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i klubben. Du kan finde deres kontaktoplysninger under Kontakt/Info eller på dbu.dk – klubsøgning, hvor din respektive klubs kontaktoplysninger vil fremgå under fanen ’klubinfo’.
Dansk Boldspil-Union er dataansvarlig for de personoplysninger, der benyttes i forbindelse med afvikling og udvikling af dansk fodbold, og kontaktoplysninger fremgår nedenfor.
Fælles systemadministrator for app’s og DBU’s systemer er:
Dansk Boldspil-Union
DBU Allé 1
2605 Brøndby
E-mail: persondata@dbu.dk
2. Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte Brønshøj Boldklub, og det kan gøres på følgende måder:
På e-mail: bronshoj1919@gmail.com
På telefon: +45 49 40 05 19
Ved brev:
Brønshøj Boldklub
Ruten 2
2700 Brønshøj
3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
Administration af dit medlemskab i Brønshøj Boldklub, herunder eksempelvis håndtering af dine medlemsrettigheder i henhold til vedtægterne samt opfyldelse af medlemsforpligtelser, f.eks. opkrævning og betaling af kontingent.
Håndtering af turneringsadministration, herunder planlægning og afvikling af kampe samt registrering/offentliggørelse af holdkort, holdopstilling, kampfakta m.m. på hjemmesider og i apps. Endvidere kan der registreres spilleregenskaber på spillere til brug for taktik til kommende kampe fra modstanderklubbernes side (her vil man ikke blive oplyst specifikt, når denne behandling foretages).
Håndtering og administration af eventuelle klager og/disciplinærsager; herunder karantæner.
Administration og koordinering af talenthåndtering; f.eks. registrering af spillere ved scouting (her vil man ikke blive oplyst specifikt, når denne behandling foretages), samt administration og offentliggørelse af deltagere i TOP-centre, og ved administration og afvikling af udviklingscamps og talenthold samt ved klubsamarbejder.
Udvikling og evaluering af spillere på højere niveauer; herunder fysiske tests, skader og lignende.
Orientering om aktiviteter i Brønshøj Boldklub samt i resten af Fodboldfamilien; eksempelvis i nyhedsbreve og klubblad, afholdelse af sociale arrangementer og sportslige aktiviteter.
Brug af situationsbilleder taget i og omkring fodboldbanen både i dagligdagen og under turneringer/aktiviteter og offentliggørelse på websites, sociale medier og i apps.
Brug af portrætbilleder taget i og omkring fodboldbanen både i dagligdagen og under turneringer/aktiviteter og offentliggørelse på websites, sociale medier og i apps. Dog kun såfremt du har givet os dit samtykke hertil.
Opbevaring af oplysninger med historisk værdi til statistik og lignende; f.eks. Hall of Fame.
Udsendelse af spørgeskemaer/tilfredshedsundersøgelser om dit medlemskab i Brønshøj Boldklub, din deltagelse i dansk fodbold og/eller ved deltagelse i andre sportslige og sociale aktiviteter i Fodboldfamilien.
Analyser til brug for den fremtidige udvikling af dansk fodbold samt sundhedsfremmende og socialt ansvarlige tiltag.
Oplysninger om værger/forældre til børn og unge under 18 år af hensyn til kontaktmuligheder.
Hvis du som frivillig indtræder i Brønshøj Boldklubs bestyrelse, eller i et udvalg i Brønshøj Boldklub vil dine kontaktinformationer i form af navn, e-mail, telefon [og billede – hvis samtykke] blive delt med klubbens medlemmer på hjemmeside, i kommunikationen til medlemmer, i klubhuset og andre steder, hvor det er relevant at oplyse, hvordan klubbens medlemmer kan kontakte dig.
Hvis du er frivillig og/eller ansat - helt eller delvist i DBU-regi - behandler vi dine personoplysninger med hensyn til personale-, løn- og honoraradministration samt ved evt. udlevering af tøj og sko. Dine kontaktinformationer i form af navn, e-mail, telefon [og billede – hvis samtykke] blive delt med klubbens medlemmer på hjemmeside, i kommunikationen til medlemmer, i klubhuset og andre steder, hvor det er relevant at oplyse, hvordan klubbens medlemmer kan kontakte dig (f.eks. Trænerlounge).
Administration af trænere, instruktører og dommere; herunder koordinering af udvikling og uddannelse af dommere og trænere, f.eks. afvikling af kurser, evalueringer og lignende, samt ved dommerpåsætning og evaluering af dommere og trænere generelt.
Administration af kursister i forbindelse med afholdelse af kurser/seminarer/eksaminer/studieture m.m.
Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbreve, købt billetter, deltaget i konkurrencer og lignende behandles dine personoplysninger i forbindelse med salgs- og markedsføringskampagner, såfremt du har givet dit samtykke hertil.
Håndtering af støtteforeninger/venner/sponsorer i Brønshøj Boldklub eller unionsregi.
Administration af gaveindsamlinger og/eller donationer til finansiering af tiltag i klubben.
Administration og koordinering af ekstern kommunikation; herunder presseakkreditering.
4. Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
1) Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 (b), idet de behandles for at kunne opfylde den kontrakt (aftale), der er mellem dig og klubben om et medlemskab. eller
2) Interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 (f). De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er udøvelse af den idrætsaktivitet (fodbold), som du selv har ønsket at deltage i og som er nærmere beskrevet under formålet ovenfor.
3) Retsgrundlaget for behandlingen af dit CPR-nummer til brug for indhentelse af børneattest følger af Databeskyttelseslovens kapitel 3, jf. børneattestloven § 2, stk. 1.
4) Retsgrundlaget for behandling af CPR-nummer på gavegivere følger af Databeskyttelseslovens kapitel 3, idet SKAT kræver gavegivers CPR-nummer oplyst, for at gavegiver kan opnå skattefrihed.
5) Samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 (a). Denne behandlingshjemmel benyttes i forbindelse med brug af portrætfotos, henvendelser angående kommercielle aktiviteter og ved eventuel offentliggørelse af personlige kontaktoplysninger på websites i dansk fodbold.
5. Kategorier af personoplysninger
Som udgangspunkt behandler vi alene ”almindelige personoplysninger” i form af registrerings- og kontaktoplysninger som navn, køn, adresse, indmeldelsesdato, telefonnummer, fødselsdato, e-mailadresse samt fodboldrelevante oplysninger som eventuelle tidligere klubber, spillercertifikater og lignende.
Ved personale/HR/honoraradministration indhentes tillige dit reg. og kontonr.
For det tilfælde, at du deltager i Brønshøj Boldklubs arbejde som frivillig, og i den forbindelse har med unge at gøre, er Brønshøj Boldklub forpligtet til at indhente børneattest på dig. I sådant tilfælde behandles også dit CPR-nr. til brug for indhentelse af børneattesten, ligesom at den modtagne børneattest behandles.
Ved kommercielt samtykke, behandler vi de oplysninger, du selv har afgivet.
Ved gavegivere behandler vi alene ”almindelige personoplysninger” i form af navn samt CPR-nummer til brug for indberetning til skat.
Ved spillere på højere niveauer, vil der ligeledes blive behandlet følsomme personoplysninger i form af helbredsoplysninger på baggrund af fysiske tests og eventuelle skader.
6. Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Betalingssystemer med henblik på kontingent- og billetbetaling samt andre betalingsaktiviteter
- Evt. bank og forsikring
- Politiet - når vi indhenter børneattester
- Rådgivere som advokater og revisorer m.fl.
- Offentlige myndigheder, f.eks. SKAT for løn/honorar administration, gavedonationer m.m.
- Dansk Idræts-Forbund
- UEFA/FIFA
Såfremt du som spiller deltager i Herre-DM eller de afsluttende runder af Herre-LP behandler Divisionsforeningen dine personoplysninger med henblik på turneringsadministration i de pågældende fodboldturneringer.
Divisionsforeningens formelle juridiske enhed er:
Foreningen af Divisionsklubber i Danmark
DBU Alle 1
2605 Brøndby
CVR: 86836319
Du kan få indsigt i, hvilke personoplysninger Divisionsforeningen har registreret om dig samt få berigtiget eller opdateret dine oplysningerne ved at skrive til df@df.dbu.dk.
Såfremt du som spiller/spiller deltager i en turnering under Foreningen af Lokalunioner (FLU), behandler FLU dine personoplysninger med henblik på turneringsadministration i de pågældende fodboldturneringer.
FLU’s formelle juridiske enhed er:
Foreningen af Lokalunioner
Stadionvej 50
5200 Odense V
Du kan få indsigt i, hvilke personoplysninger FLU har registreret om dig samt få berigtiget eller opdateret dine oplysningerne ved at skrive til persondata@dbu.dk.
7. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Vi overfører dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
Det drejer sig om datawarehouse firmaet Two Circles, som er beliggende i England. Vi kan oplyse om, at alle data, der opbevares på vegne af DBU, er placeret i EEA-baserede ISO27001certificerede datacentre.
8. Hvor dine personoplysninger stammer fra
Personoplysningerne, der behandles af Brønshøj Boldklub indhentes alene hos dig og/eller af den forælder/værge, som har meldt dig ind i Brønshøj Boldklub.
Dansk Boldspil-Union modtager disse oplysninger digitalt fra Brønshøj Boldklub og/eller via dine egne anførte oplysninger ved oprettelse/redigering af brugerprofil på DBU’s digitale platforme til øvrige fodbold aktiviteter.
Vi får også oplysninger fra Billettens systemer i forbindelse med billetkøb til kampe og andre aktiviteter.
9. Opbevaring af dine personoplysninger
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare disse personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på, at der skal være helt særlige og legitime grunde til at opbevare dine personoplysninger, når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret.
Du kan til enhver tid bede om, at vi sletter dine oplysninger, i det omfang det er muligt. Der er oplysninger, der ikke kan slettes. Vi kan ikke slette oplysninger om deltagelse i kampe, karantæner mm
10. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os på e-mail: bronshoj@bronshojboldklub.dk eller til DBU på persondata@dbu.dk
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Her opfordrer vi til, at du selv går ind og retter dine stamdata, såfremt der sker ændringer i dine oplysninger. Dette kan gøres via MitDBU på web, eller via spillerapp’en Driblr samt via Fodbold app’en. Alternativt kan du også få rettet data ved at kontakte Brønshøj Boldklub, som gennem KlubOffice vil kunne rette dine data. Kluboffice har sammenhæng til DBU’s centrale database.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
11. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Datatilsynet opfordrer til, at du altid først tager kontakt til den virksomhed eller organisation, som du mener udsætter dig for en behandling af oplysninger i strid med persondataloven. Du skal have deres forklaring på sagen.
12. Revidering af privatlivspolitikken
Vi opdaterer vores privatlivspolitik, hvis der sker ændringer i den måde, som vi behandler dine persondata på. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på www.bronshojboldklub.dk
Sidst revideret 19. september 2018