Presse
Information til Pressen:
Journalister og fotografer fra alle medier er meget velkomne til Brønshøj Boldklubs hjemmekampe, eller andre arrangementer afholdt af Brønshøj Boldklub. For adgang til hjemmekampe i Tingbjerg Idrætspark med pressehenseende skal der foreligge en akkreditering, som der kan ansøges om frem til 24 timer inden kampstart. Ansøgningen foregår pr. mail til nedenstående mailadresse.
Fotografer bedes i ansøgningen om akkreditering nævne, at dette er deres formål, således, at der kan udleveres en pressevest, som er adgangskrav til baneområdet. Denne skal afleveres til vagterne efter kampen.
Presseforhold:
I Tingbjerg Idrætspark forefindes en VIP-loge på hovedtribunen. Journalister og fotografer kan frit benytte presselogen før kampen, i pausen og efter kampen. Der vil være gratis mad og drikke under kampen.
Alle fotografer skal bære en pressevest, når de befinder sig på baneområdet.
For yderligere information, kontakt:
Administrerende direktør
Claus Wiingaard
Tlf: 28 40 53 53
Mail: cw@bbpf.dk
Regler for brug af Brønshøj Boldklubs tekster, billeder og logo m.m.:
Brønshøj Boldklubs billedbank indeholder billeder og logoer til fri redaktionel brug i forbindelse med artikler om/fra Brønshøj Boldklub. Vær opmærksom på, at billederne og logoet ikke må bruges kommercielt (det vil sige i annoncer eller brochurer på souvenirs og lignende).
Hvis der ønskes, at kunne anvende billeder eller motiver i kommerciel sammenhæng skal Brønshøj Boldklubs administrerende direktør kontaktes for skriftlig godkendelse.
Billeder og logo må ikke ændres i farver eller forvanskes, så det optræder anderledes end originalen. Undtaget er dog sort/hvid kopier.
Billeder og logoer må ikke bruges på sider på internettet (herunder Facebook og andre sociale medier) samt i pjecer, magasiner m.v. på en sådan måde, at det kan give indtryk af, at det er Brønshøj Boldklub, der står som ejer af siden eller afsender af informationen.
Brønshøj Boldklub forbeholder sig retten til at kræve logo og billeder fjernet for fremtidig publicering, hvis det skønnes anvendt i strid med Brønshøj Boldklubs interesser eller skader Brønshøj Boldklubs anseelse.
Ved brug af billeder og tekster, skal de bringes med tydelig kildeangivelse / krediteres Brønshøj Boldklub og / eller klubbens fotografer.